Gokart klub

Har du mere benzin end blod i årene? Er du til fart og spænding? Er du mellem 10-16 år? Så er Vestermarkskirkens Gokart Klub (VGK) lige noget for dig! VGK mødes hver mandag eftermiddag/aften - i sommerhalvåret på gokartbanen på Vesterhedevej, i vinterhalvåret på værkstedet ved kirken.

 

VGK kan se tilbage på mange dejlige oplevelser i de år klubben har eksisteret. Der er ca. 15 aktive kørere hele tiden. Gokart er ikke kun for drenge - flere piger har kørt i klubben, hvoraf enkelte har og har haft videre karriere. Klubben har opfostret flere kørere, som har været professionelle kørere. Det er VGK meget stolte af!

VGK fejrede 20 års jubilæum i foråret 2016.

Nogle af dem der fra starten var aktive kørere i klubben, er i dag ledere.

 

Vi har en god opbakning fra forældrene, som gerne stiller op og hjælper med mange praktiske ting. Det er noget, der glæder os rigtig meget.

 

Vil du gerne opleve atmosfæren, er du velkommen til at besøge os på banen, og du kan se i programmet, hvornår vi er derude.

 

FORMÅLET MED GOKART KLUBBEN ER….

At aktivere og udfordre unge i teenagealderen i positiv retning.

At fremme det positive i det enkelte menneske, lære unge at arbejde sammen og tage ansvar.

At vise, at kirken er en del af den kulturarv, som vi har, og at dens budskab er relevant i dag.

 

Klubben har 5 gokarts til rådighed.

 

Kontakt person

Rasmus Rasmussen

Tlf: 6122 6674

Mail: rasmus.rasmussen(at)live.dk

© Vestermarkskirken // Nymarksvej 3, 7200 Grindsted // Det Danske Missionsforbund

  • Facebook Clean
  • YouTube Clean