Ud i verden

Vi har en del forskellige tiltag som vi støtter over hele verden. Her til højre kan vi læse mere om de pågældende lande og hvad vi konkret støtter.

Mission i krigsområdet på grænsen mellem Thailand og Burma

En af de store missionsudfordringer i vores verden i dag, er mission blandt dem, der lider på grund af væbnede konflikter. Missionsforbundet er engageret i et sådant arbejde blandt etniske grupper i grænseområdet mellem Thailand og Burma, hvor det burmesiske militær bekæmper frihedsbevægelser.

Der rapporteres om nedbrændte landsbyer, ødelagte kirker, tvangsforflytninger og udnyttelse af folk til tvangsarbejde. Tusindvis af især kvinder og børn søger ly i en af de mange flygtningelejre på den thailandske side af grænsen, mens andre skjuler sig i junglen.

 

Arbejde i Flygtningelejrene

Frivillige fra bl.a. Missionsforbundet er engageret i hjælp til flygtningelejrene. Nogle underviser på bibelskolen i Mae La lejren, hvor over tre hundrede unge studerer. Andre hjælper med sygepleje, engelskundervisning, mv. Der gives også økonomisk hjælp til omsorg for de mange forældreløse børn, og gennem Fredens Stemme støttes arbejdet med musikoptagelser og lignende.

 

© Vestermarkskirken // Nymarksvej 3, 7200 Grindsted // Det Danske Missionsforbund

  • Facebook Clean
  • YouTube Clean