Et liv med Jesus

Folk fortæller: Antonia Rayappu Sebamalai - Et liv med Jesus

Det er 20 år siden Antonia Rayappu Sebamalai flyttede til Danmark. Efter en turbulent tid, kan hun i dag se tilbage på Guds nærværd i hendes liv.  

- Da vi flyttede til Grindsted var vi katolikker og vi savnede de store katolske kirke. Ved specielle højtider tog vi til Vejle. Vores nære familie er spredt over flere kontinenter og bor i mange forskellige lande. Vi havde brug for at være sammen med nogen i hverdagen og begyndte at komme i Vestermarkskirken. Det var helt anderledes og vi følte os godt hjemme siger Antonia.Efter 3-4 år stoppede de dog  med at komme i kirken. Mange spurgte dem hvorfor de kom der, og nogle af deres bekendte kom i Jehovas Vidner i Herning.

 - Af en eller anden grund tog vi med dem, og snart var vi til rigtig mange møder i Herning. Der var møder tre gange i ugen. Der var mange foredrag og meget undervisning, men ikke meget liv. Min mand, Peter, ville ikke med til fredagsmødet og søndagsmødet, så vi begyndte at få mange problemer. Vi diskuterede rigtig meget, og mange weekender var ødelagt. Der var så meget moral og der var regler, regler, regler… mennesker kan slet ikke overholde alt dette. Vi skal også være glade, og det var vi ikke. Det endte med at vi stoppede med at komme hos Jehovas Vidner, og her stoppede også al balladen, siger Antonia med overbevisning i stemmen.Da deres datter, Sylvia, i 2004 skulle giftes, ville hun gerne det skulle foregå i Vestermarkskirken. 

- Det blev vores redning! siger Anotina og griner.- Vi begyndte så småt at komme i Vestermarkskirken igen. Vi vil gerne leve efter bibelen. Vi skal ikke tænke på hvad andre mennesker gør og vi skal da slet ikke dømme andre menneskers fejl.Vi har flere gange oplevet at Jesus har helbredt os.

Jeg har tidligere arbejdet som pædagog i Filskov børnehave og som dagplejer. Jeg har knogleskørhed og har derfor  problemer med ryggen. Ofte kunne jeg ikke sove mere end 1-2 timer om natten. Pastor Muthu bad for os og jeg fik det bedre. Jeg sover nu 6, 7, 8 timer og har brug for vækkeur!Jeg har et ynglings vers i bibelen: Paulus' Brev til Filipperne 4,4: Glæd jer altid i Jesus, glæd jer. Der er så meget vi kan glæde os over.

Efter vi begyndte at komme i Vestermarkskirken har rigtig meget ændret sig.

- I 2005 fik jeg hukommelsessvigt og jeg kunne ikke huske, hvordan jeg skulle afslutte en sætning. Jeg sagde ikke noget til min familien. Der var noget galt med min hjerne. En scanning viste at jeg havde flere blodpropper i hjernen. - Jeg havde det rigtig skidt kunne slet ikke arbejde, og i  oktober 2006 fik jeg pension.

Mange bad for mig og jeg gik meget til læge. Flere scanninger blev foretaget, og da lægen skulle forklare mig hvordan det så ud, sagde han: Dette kan ikke være din scanning. Du burde være dybt handicappet!  Jeg havde slet ingen fejl længere. I 2007 blev jeg igen scannet, og de kunne ikke se nogen blodpropper. Jesus har gjort så meget for os.

For 15-16 år siden drømte vi om at købe hus, og den gang arbejdede vi begge. Banken ville ikke låne os penge, så det blev ikke til noget. I dag er der ingen af os der arbejder, og i dag har vi hus. Da jeg så huset var jeg meget tilfreds og banken sagde OK.

Før boede vi langt væk fra kirken, og vi havde ingen bil og jeg havde problemer med at gå. Nu bor vi meget tættere på kirken. Gud hjalp os med at få huset i Vestbyen.

- Knogleskørheden betyder at jeg skal tage det med ro, men í dag får jeg ingen medicin. Jeg vil gerne tjene Gud med det jeg kan indtil mit liv er slut. Jeg vil gerne hjælpe andre mennesker med det jeg kan. Jeg vil gerne rådgive andre mennesker og en del kommer til mig for at snakke, afslutter Antonia Rayappu Sebamalai på fejlfrit dansk.