Voksne
Børn
Teen
Unge

Vestermarkskirken er tilknyttet

Det Danske  Missionsforbund har 22 selvstændige menigheder i Danmark.

Følgende er placeret centralt i Det Danske Missionsforbunds forkyndelse og praksis:

  • Den kristne menighed består af alle, som er kommet til tro på Kristus.
  • Betingelsen for medlemskab i den lokale menighed er alene troen på Kristus.
  • Kristus har betroet sin menighed en opgave i denne verden: - Gå ud og forkynd evangeliet. Og han vil komme igen for at hente sin menighed til sig.
  • Gud har givet menigheden to sakramenter: Dåben og nadveren.
  • Vi anerkender dog samvittighedsfrihed med hensyn til dåbens form og tidspunkt.
  • Der findes ikke genfødelse eller syndernes forladelse i sakramenterne.
  • Bibelen er Guds ord og skrevet under Helligåndens ledelse og inspiration.
  • Bibelen er vidnesbyrdet om Guds gerning i Kristus, og den har sin autoritet fra ham.

I samarbejde med disse menigheder tager Vestermarkskirken del i fælles missionarbejde i

  • Ilulissat, Grønland, hvor der er et evangelisk/socialt arbejde blandt børn, unge og voksne.  
  • Thailand blandt børn og unge i Bangkoks slumområder og i driften af Fredens Stemme - et radioproduktionscenter i Chiangmai, Nordthailand.
  • Rumænien, hvor Dorthe og Cornel Pascu er udsendt for at hjælpe og udvikle to mindre landmenigheder i Livezi og Sanduleni og igangsættelse af børne- og ungdomsarbejde.
  • Ghana hvor der gives støtte til børnehjemmet Father Home Care Ministries i Takoradi.

Læs mere om Det Danske Missionsforbund på www.missionsforbundet.dk

 

Missionsforbundets børn og unge

Vestermarkskirkens børn og unge er tilknyttet Missionsforbundets Børn og Unge (MBU)som er en frikirkelig børne- og ungdomsorganisation.

MBUs formål
MBUs formål er at give kundskab i Guds Ord, om kristen tro og om kristent liv. Derigennem vil MBU føre børnene og de unge til at tro på Jesus Kristus, til den kristne menighed og til tjeneste for Kristus i verden.

MBU består af tre arbejdsgrene, der dækker følgende områder:
• Børnearbejde, som er for børn fra 3 til 14 år. Vi har bl.a. børneklubber, legestuer, fritidsklubber m.v.
• Spejderarbejde, som er for børn og unge fra 6 til 18 år. Vi har bæver, ulve, juniorspejdere, spejdere og seniorspejdere.
• Teenage og ungdomsarbejde, som er for unge fra 14 til 25 år. Vi har teenage- og ungdomsklubber m.v.
 
MBU støtter missionsprojekter i Thailand, Burma og Grønland. MBU samarbejder også med søsterorganisationer i de nordiske lande.

MBUs landsledelse er Børne- og Ungdomsstyrelsen (BUS). BUS arbejder bl.a. med lederudvikling, lejre, mission, økonomi og koordinering af børne-, ungdom- og spejderarbejdet i MBU.

Moderorganisationen er Det Danske Missionsforbund.

Læs mere om MBU på www.mbu.dk

 

 Aktiviteter     denne uge ...
onsdag, 22. maj
16:30 Børnegospelkoret Kids4Joy
19:00 Onsdagsbøn
torsdag, 23. maj
19:00 Rizky Biznezz
søndag, 26. maj
09:45 Bøn i kirken
10:30 Gudstjeneste
15:00 Tamilsk Gudstjeneste
mandag, 27. maj
17:00 Spejdermøder
17:30 Gokart klub
19:00 Gospelkor

  Måneds kalender
Vestermarkskirken | Nymarksvej 3 | 7200 Grindsted | info@vestermarkskirken.dk | sitemap